Karen Klarbæks Prøveklude
Strikkebog "Karen Klarbæks Prøveklude" - TRYKT BOG
”Øvelse gør mester”, siger man. Derfor kan øvelser som prøveklude gøre dig i stand til at mestre lidt sværere projekter, og kan gøre dig mere sikker på at lykkes.
Prøvekludene kan bruges som en klud eller serviet, så strikkeprøven ikke er forspildt.
Vi har lavet et par dogmer for denne bog. Alle strikkearter er ens på for og bagside og strikkes så simpelt som muligt.
Strikkeøvelserne indeholder fine detaljer, og det er muligt at tage et par projekter med på ferie, uden det fylder hele kufferten.
Så lige meget hvordan du bruger øvelserne, som klude eller forstudie, så er der masser af strikkeinspiration for både begyndere og lidt mere øvede.
Bogen består af to dele. Første del med prøveklude, hvor man lærer og afprøver forskellige strikketeknikker. Anden del med projekter, hvor man anvender de lærte teknikker til eksempelvis stempelkandevarmer, net, pung, tørklæder, sommertoppe, tæpper, pude, pulsvarmere og hue.
Sværhedsgrad: let til middel
96 sider.